Friluftsteater
Et friluftsteater er et teater, der opfører teaterforstillinger på
en scene med højt til loftet, dvs. uden tag eller med fri luft.
Ulvedalene i Jægersborg Dyrehave nord for København er et af de
mest kendte, men der er næsten ikke den provinsby, der ikke på et
eller andet tidspunkt har forsøgt sig.
I Verona, Italien, findes en stor arena fra den romerske oldtid, der om sommeren
anvendes som et åbent operateater, som har spillet gennem snart mange
år med en stadig voksende succes.
Fordelen er åbenlys - små byggeomkostninger og dermed lavere billetpriser
for publikum samt muligheden for teaterturneer - hvor teatret kommer til publikum
og ikke omvendt.
Ulempen er en enkelt, nemlig vejret. Man kan dog tildække scenen så
meget, at skuespillerne kan gennemføre - mens publikum må ty til
egen beskyttelse. Her gælder reglen: The show must go on måske mere
end i noget andet tilfælde.